Sektionsleder til pumpestationer og overløb

Novafos

Novafos / Fuldtid

Slået op: 09.10.2025

Novafos er vi hverdagsmestre i at håndtere vand, rent vand i hanen, regnvand i byområder og renset spildevand til naturen. Vi er omkring 400 dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe løsninger, hvor samfund og miljø kan trives side om side.

Vi søger nu en sektionsleder til Projekt 5 (Pumpestationer og overløb), som vil stå i spidsen for et stærkt projektteam og skabe fremtidens bæredygtige løsninger inden for forsyningsområdet.

Et job med ansvar, faglighed og fremdrift

Som sektionsleder for Projekt 5 får du ansvaret for et team på 12 dedikerede specialister og projektledere. Sammen udvikler I løsninger, der spænder fra renovering og fornyelse af 1.300 pumpestationer til implementering af nye SRO-systemer og integration af asset management.

Du bliver den, der sikrer fremdrift, retning og ressourcefordeling og sørger for, at projekterne lander solidt i driften. Samtidig får du en vigtig rolle i ledergruppen, hvor du bidrager til kultur, trivsel og strategisk udvikling på tværs af organisationen.

I tæt samarbejde med kollegerne i ledelsen vil du også være med til at udarbejde og afrapportere investeringsaftaler til vores ni ejerkommuner.

Dit lederskab

Vi søger en leder, der kan skabe resultater gennem andre, en der kan samle et team omkring fælles mål og balancere mellem retning og frihed.

Som leder forventer vi, at du

  • er troværdig, tydelig og involverende
  • er skarp på kommunikation og konstruktiv feedback
  • kan balancere det faglige fokus med medarbejdernes trivsel
  • arbejder målrettet og struktureret, men også er åben for nye samarbejdsformer

Dine opgaver

Som sektionsleder bliver du drivkraften bag teamets succes. Du skal blandt andet

  • lede og udvikle dit team og styrke samarbejdet på tværs
  • styre projektporteføljen med fokus på tid, økonomi og kvalitet
  • sikre ressourceplanlægning og budgetstyring
  • fungere som faglig sparringspartner for både erfarne og yngre medarbejdere
  • bidrage til udbud, investeringsaftaler og samarbejde med rådgivere og entreprenører
  • sikre et godt samarbejde på tværs af organisationen med blandt andre driften samt el- og SRO-teams

Din baggrund

Vi ser gerne, at du har en teknisk uddannelse, fx som ingeniør eller maskinmester, og nogle års ledererfaring, gerne som projektchef eller teamleder. Du har erfaring med projektporteføljestyring, ressourceplanlægning og budgetansvar.

Kendskab til anlægs- og forsyningsprojekter, særligt pumpestationer og overløb, er en klar fordel. Erfaring med udbudsprocesser og samarbejde med rådgivere og entreprenører vil styrke din profil yderligere.

Plads til et liv ved siden af dit arbejde

I Novafos tror vi på, at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for din trivsel og jobglæde. Vi respekterer dine arbejdstider og værner om et trygt og stabilt arbejdsmiljø.

Derudover tilbyder vi

  • Fleksible arbejdstider og en arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen
  • Sunde ansættelsesforhold gennem KL-overenskomst med fair løn og attraktiv pension
  • Støtte til din faglige udvikling gennem kurser og uddannelse
  • Gode kontor- og parkeringsfaciliteter på Blokken 9 i Birkerød

Kantine, træningscenter, massageordning, sundhedsforsikring og sociale arrangementer

Ansøgning

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og være med til at udvikle fremtidens bæredygtige løsninger inden for pumpestationer og overløb? Så send din ansøgning allerede i dag!

Denne rekruttering varetages af Capax Recruitment. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Marianne Petersen på mkp@capax.dk

Vi modtager kun ansøgninger via det angivne ansøgningslink. Ansøgninger sendt pr. mail vil blive slettet uden behandling.

Segment: Engineering
By: Birkerød
Region: Hovedstaden
Status: Aktuelle stillinger
Virksomhed: Novafos

Apply for this position

Allowed Type(s): .pdf, .doc, .docx