Salgs- og projektchef

SiteCover / Fuldtid
Slået op: 14.10.2025
Vil du stå i spidsen for at omsætte en banebrydende byggeteknologi til succesfulde projekter?
SiteCover søger en salgs- og projektchef, der kan drive processen fra første kundedialog til opstart på byggepladsen. Du bliver den kommercielle nøgleperson, der forbinder kunder, rådgivere og entreprenører med en unik løsning, som forandrer byggebranchen.
Om stillingen
Som salgs- og projektchef får du ansvaret for hele forløbet fra henvendelse og tilbudsgivning til kontraktforhandling og overlevering til montage. Rollen kombinerer teknisk salg, projektforståelse og forhandling på højt niveau med fokus på at sikre en professionel og værdiskabende kundeoplevelse.
Du bliver en central del af SiteCovers vækstrejse. Efter Kirk Kapitals opkøb i 2025 er virksomheden i gang med at skalere, udvide organisationen og styrke den kommercielle struktur. Din rolle bliver afgørende for at omsætte den stigende efterspørgsel til realiserede projekter.
Dine ansvarsområder
• Modtage og kvalificere forespørgsler samt udarbejde tilbud og skitser i AutoCAD
• Afholde møder med bygherrer, rådgivere og entreprenører og præsentere løsninger og value propositions
• Forhandle kontrakter på større byggeprojekter (AB18), herunder tidsplan, betalingsbetingelser og risikofordeling
• Planlægge og lede opstartsmøder samt sikre en smidig overdragelse til montage- og produktionsteams
• Repræsentere SiteCover professionelt på byggepladser og projektmøder
• Implementere og vedligeholde CRM-system samt skabe struktur i salgsarbejdet
Din profil
• Baggrund fra byggebranchen, fx bygningskonstruktør, ingeniør, projektleder eller teknisk sælger
• Dokumenteret erfaring med kontraktforhandling og projektstyring af større byggesager
• Kendskab til AB18 og erfaring med risikovurdering
• Kan udarbejde skitser i AutoCAD på tilbudsniveau
• Stærke kommunikative evner på dansk og engelsk
• Relationsstærk, struktureret og robust – du kan både skabe tillid hos bygherrer og navigere i komplekse byggeprojekter
Om SiteCover
SiteCover udvikler og leverer verdens eneste fuldt modulære vejrbeskyttelsessystem i industriel skala. Sitecovers patenterede løsning forkorter byggetid, reducerer risici og omkostninger, forbedrer kvalitet og arbejdsmiljø og mindsker miljøaftrykket. Med Kirk Kapital som ejer står de over for en spændende vækstrejse, hvor du kan være med til at sætte nye standarder i byggeriet.
Læs mere om sitecovers projekter her: sitecover.com/projects
Ansøgning
Er du klar til at tage ansvar for at drive tilbudsgivningen hos SiteCover? Så ansøg i dag.
Denne rekruttering varetages af Capax Recruitment. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Xenia Reimers Rosiak på xrr@capax.dk.
Bemærk venligst, at vi kun accepterer ansøgninger sendt via det officielle ansøgningslink. Ansøgninger sendt direkte pr. mail vil blive slettet uden behandling.