Enterprise Arkitekt

Styrelsen for It og læring

Styrelsen for IT og Læring / Fuldtid

Slået op: 27.11.2025

Vil du være med til at sætte retningen for it-arkitekturen for Danmarks digitale uddannelseslandskab?
Du bliver arkitekturens strategiske fyrtårn, hvor du får ansvaret for  at udvikle og fastholde den overordnede arkitekturstrategi, definere principper og mål arkitektur, samt sikre at it-porteføljen understøtter styrelsens forretningsbehov og ministeriets strategi. 

Om STIL

STIL er en af statens mest digitalt drevne styrelser og spiller en helt central rolle i det danske samfund. Med ansvar for ca. 100 it-løsninger, mere end 150 systemer og 34 teams når til dagligt ud til over 1 million brugere i uddannelsessektoren, herunder elever, lærere, kursister og medarbejdere.

Som en del af Børne- og Undervisningsministeriet har STIL et klart samfundsmæssigt mandat: at skabe de bedste digitale rammer for undervisning, læring og trivsel. Samtidig er STIL en ambitiøs organisation, hvor faglighed, samarbejde og et stærkt kollegialt fællesskab er i højsædet.


Om afdelingen

Enterprise arkitekt er forankret i Kontor for Fælles Komponenter og Registre, en central del af STILs samlede it-organisation. Her er målet at sikre en robust og fremtidssikret arkitektur, der binder organisationens brede portefølje sammen gennem fælles standarder og komponenter.

Kulturen i kontoret er præget af høj faglighed, tæt samarbejde på tværs og en ledelsesstil, hvor tillid og selvstændighed vægtes højt. Du bliver en del af et team, der arbejder for et større formål og skaber værdi for hele uddannelsessektoren.

Om stillingen

Som Enterprise arkitekt får du en central placering tæt på chefgruppen og direktionen, og dermed får et strategisk mandat. Det betyder, at du ikke blot rådgiver, men er med til at forme de strategiske beslutninger, så de teknologiske valg understøtter både STILs forretningsstrategi og ministeriets samlede it-strategi.

Du bliver bindeleddet mellem strategi og drift og skal både kunne sætte retning og skabe overblik samt gå i dialog med løsningsarkitekter, agile teams og leverandører om konkrete teknologiske valg.

Dine vigtigste ansvarsområder bliver at:

  • Udvikle og drive STILs rammearkitektur i tæt sammenhæng med organisationens strategi
  • Udarbejde målarkitektur, principper og roadmaps, der binder et komplekst it-landskab sammen
  • Bygge og modne en arkitektur med høj synlighed og organisatorisk forankring
  • Rådgive direktion og chefgruppe gennem teknologistyregruppen
  • Understøtte agile teams, projekter og ledere i arkitekturudvalg, teknologi og standardisering
  • Bidrage til modernisering af legacy-systemer, øget cloud-anvendelse og vurdere potentialet i AI
  • Etablere governance og processer, der sikrer genbrug, standardisering og fælles komponenter
  • Kommunikere arkitekturprincipper og skabe et fælles sprog på tværs af organisationen

Du vil samtidig få ansvaret for den daglige ledelse af et lille, tværgående arkitekturteam bestående af 1–2 faste medarbejdere samt 3–4 tilknyttede løsningsarkitekter.

Din profil

Vi forestiller os, at du har solid erfaring med enterprise-arkitektur i komplekse organisationer og er vant til at navigere på tværs af mange systemer og interessenter. Du har erfaring med frameworks som TOGAF, Zachman eller lignende, og du trives i en rolle, hvor du kombinerer strategisk retning med konkrete resultater.

Vi ser gerne, at du har erfaring med cloud-arkitektur og modernisering af legacy-systemer samt blik for, hvordan nye teknologier som AI kan anvendes strategisk. Samtidig har du robusthed og tålmodighed til at navigere i politisk styrede beslutningsprocesser.

Som person er du strategisk stærk, relationsskabende og nysgerrig. Du hviler i dig selv, er dialogorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger.

Hvorfor vælge STIL?

Stillingen giver dig mulighed for at opbygge og præge en ny strategisk funktion med et klart mandat i ledelsen. Du får et unikt indblik i og indflydelse på styrelsens samlede strategiske udvikling og mulighed for at styrke din profil som strategisk arkitekturleder i en kompleks og samfundskritisk organisation.

Arbejdssted: Kalvebod Brygge 47, København eller Lyseng Allé 1, Aarhus


Ansøgning

Er du klar til at tage ansvar for arkitekturen i en organisation, hvor digitale løsninger er afgørende for samfundet? Så send din ansøgning allerede i dag og vær med til at præge fremtidens digitale uddannelseslandskab i Danmark!

Denne rekruttering er assisteret af Capax Recruitment. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vjollca Muaremi på vmu@capax.dk.

Vi modtager kun ansøgninger via det angivne ansøgningslink. Ansøgninger sendt pr. mail vil blive slettet uden behandling.

Segment: IT
By: København
Region: Hovedstaden
Status: Aktuelle stillinger
Virksomhed: Styrelsen for It og Læring

Apply for this position

Allowed Type(s): .pdf, .doc, .docx