Produktudvikler

t_safe_logo

T-Safe / Full-time

Lukket rekruttering

T-safe søger en erfaren og fagligt stærk produktudvikler, der trives i spændingsfeltet mellem teknisk fordybelse og styring af hele udviklingsrejsen. Stillingen giver ansvar for at bringe plastbaserede produkter fra første idé til færdigt og lanceret produkt med fokus på kvalitet, dokumentation og fremdrift.

Rollen kombinerer teknisk udvikling, projektledelse og tæt samarbejde med både produktion i Danmark og leverandører i Asien.

Om stillingen

Som produktudvikler får du ansvar for end to end produktudvikling og fungerer som den gennemgående drivkraft i udviklingsprojekter. Du arbejder med konstruktion, simulering og dokumentation i CAD og har ejerskab for projektledelsen, herunder tidsplaner, budgetter, risici og interessenter.

Stillingen indebærer også en central rolle i dialogen med internationale leverandører om formværktøjer, prøveforløb, kvalitet og logistik samt introduktion af nye produkter i den manuelle produktion i Allerød.

Der arbejdes typisk med 2 til 3 udviklingsprojekter parallelt, hvilket giver både variation og mulighed for at arbejde strategisk og hands on.

Dine primære ansvarsområder

  • Udvikling og konstruktion af plast- og metalkomponenter i CAD
  • End to end projektledelse af produktudviklingsforløb
  • Leverandørdialog og værktøjsmodning i Asien
  • Industrialisering og indkøring i manuel produktion i Danmark
  • Etablering og vedligehold af QC-aktiviteter og godkendelsesflow
  • Dokumentation, sporbarhed og risikovurdering i henhold til ISO 13485
  • Tværfagligt samarbejde med udvikling, kvalitet, produktion og ledelse

Der kan forekomme begrænset rejseaktivitet, herunder enkelte besøg hos leverandører og messedage.

Din profil

Der søges en kandidat med solid erfaring inden for produktudvikling og lyst til at tage ejerskab for hele processen.

Det forventes, at du har:

  • En baggrund som ingeniør eller en håndværksmæssig baggrund med relevant efteruddannelse
  • Flere års erfaring med produktudvikling, gerne af plastkomponenter
  • Erfaring med CAD, gerne Fusion 360 eller tilsvarende
  • Erfaring med kvalitetsstyring, dokumentation og regulerede miljøer
  • Praktisk erfaring med introduktion af nye produkter i produktion
  • Kendskab til ISO 13485 eller tilsvarende standarder
  • Gode dansk- og engelskkundskaber

Som person er du struktureret, selvstændig og samarbejdende og trives med at skabe fremdrift i komplekse projekter.

Karrieremuligheder

Hos T-safe er der korte beslutningsveje og stor mulighed for at sætte et personligt aftryk. Stillingen giver både ansvar og indflydelse, og for den rette kandidat kan der være mulighed for at bevæge sig hen imod en rolle som NPD Manager. 

Om T-safe

T-safe er en familieejet virksomhed med rødder tilbage til 1946 og har siden udviklet, designet og produceret sanitært badeværelsesudstyr, der i dag eksporteres til mere end 30 lande. Produkterne kombinerer sikkerhed, komfort og ansvarligt ressourceforbrug.

Virksomheden har egen produktion i Allerød kombineret med udvalgt outsourcing i Asien og er kendetegnet ved høj kvalitet, godt håndværk og en uformel kultur med fokus på teamwork og udvikling.

Ansøgning

Denne rekruttering varetages af Capax Recruitment. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thea Maria Damgaard Gregersen på tdg@capax.dk.

Segment: Engineering
By: Allerød
Region: Hovedstaden
Status: Lukkede rekrutteringer
Virksomhed: T-Safe

Apply for this position

Allowed Type(s): .pdf, .doc, .docx