Cases / BLAST

BLAST

Matchmaking i e-sportens verden

Tom Greene

Chief Growth Officer, BLAST
”I har fundet den perfekte person til os. Det var en vanskelig stilling, og et meget teknisk job. Vi rakte ud til en kontaktperson vedrørende jeres foreslåede kandidat, som fortalte os: der er to personer i Danmark, der kan gøre det, som I forsøger at gøre, og det her er den ene af dem. Det vidner om, at I har fundet den bedst tænkelige kandidat.”
I det teknologiske landskab hjælper Capax innovative virksomheder med at finde de helt rigtige specialister. Vi har samarbejdet med BLAST, hvor vi startede med rekrutteringen af deres Head of Engineering og voksede til at inkludere to fullstack engineers, en Unreal developer og deres HR-direktør. BLAST var under rivende udvikling, og med en solid rekrutteringsstrategi oplevede de stor vækst og transformation inden for kort tid.

Hvem er BLAST?

BLAST er med til at revolutionere verden inden for broadcast og e-sport. Med investeringer fra førende investeringsfonde er BLAST på vej mod toppen inden for deres område. For en udvikler er det en gylden chance for at være med til at skabe nye platform som BLAST TV. Det er ikke en almindelig platform; brugere får en autentisk mulighed for at interagere med e-sport spillerne.

Rekrutteringen

Vores arbejde med BLAST var en kombination af traditionelle metoder og innovative tilgange. Vi startede med at dykke dybt ned i BLAST’s unikke behov og kultur.
Derefter udforskede vi både traditionelle og alternative kanaler som gaming-fora og Github for at finde de rette kandidater. Vores kommunikation med kandidaterne var autentisk, idet vi spejlede BLAST’s energi og passion. Udvalgte kandidater blev også inviteret til at opleve e-sport events eller besøge BLAST’s studie for virkelig at forstå virksomhedens kultur. I sidste ende fokuserede vi på kvalitet frem for kvantitet, hvilket resulterede i en strømlinet og effektiv rekrutteringsproces, hvor kun de bedste kandidater blev præsenteret for BLAST.

Hvad vi lærte:

Resultatet af vores rekrutteringsindsats var en betydelig forøgelse i BLASTs tekniske og kreative kapacitet, hvilket blev afspejlet i positiv feedback fra både ledelse og nyansatte. Vi har fulgt med i en spændende vækstrejse fra start-up til scale-up, hvilket udfordrede vores satte processer og strukturer på prøve. Vi opdagede, hvor essentielt det er at have faste rekrutteringsstrukturer, især når vi arbejder med virksomheder, der er i en hurtig vækstfase.

Ønsker du at vide mere om denne case?

Kontakt os

Christina Just

Christina Just

Managing Partner