Jobinfo

Segment:

Industry:

City:

State/Province:

Postal Code:

Engineering

Teknologi

Hørsholm

Region Hovedstaden

2970

 

 

Segment: Engineering
Industry:  Teknologi
City: Hørsholm
State/Province: Region Hovedstaden
Postal Code: 2970

Slået op: 14.12.2021

Softwareudvikler

Full time / Capax Recruitment / Danmark

Om XO CARE

XO CARE er en 3. generations familieejet virksomhed, der i år har fejret deres 70-års jubilæum. Virksomheden er i vækst, og på deres lokation i Hørsholm beskæftiger de sig med udvikling og produktion af high-end tandlægestole samt andet udstyr til tandlæger.

De har for nyligt lanceret en innovativ tandlægestol, der har en indbygget computer med netværksforbindelse og apps, der ikke før er set på markedet. Enheden kan integreres med øvrige softwaresystemer, og den forbedrer derigennem både brugervenligheden, samtidig med at den efterlever sundhedsmyndighedernes skærpede krav.

XO CARE beskæftiger i dag 57 fuldtidsansatte inden for produktion, udvikling, salg og service. Medarbejderne fordeler sig således, at der befinder sig 30 medarbejdere i produktionen, 18 medarbejdere i salg og service samt 9 medarbejdere i udviklingsafdelingen, hvoraf du vil blive en del af sidstnævnte afdeling.

Virksomhedsstrukturen er flad, og du vil derfor hurtigt opleve at kunne bidrage med dine input til virksomheden. Ligeledes er der tæt dialog på tværs af organisationen, så alle har indblik i de arbejdsopgaver, og projekter man indgår i.

Om stillingen

Som softwareudvikler bliver du en del af en dygtig og engageret udviklingsafdeling, med høj anciennitet, og stor know-how, inden for udvikling og godkendelse af medicoteknisk udstyr. Teamet består af 9 udviklingsingeniører, som du vil arbejde sammen med.

I udviklingsafdelingen er arbejdet meget dynamisk, da ingeniørerne både beskæftiger sig med software, mekanik og elektronik. Som softwareudvikler vil du indgå i et sub-team af 2 ph.d.er i computervidenskab, der begge besidder stort kendskab til XO CAREs eksisterende produkter, og til de igangværende udviklingsprojekter.

I stillingen som softwareudvikler forventes det, at du kan gå selvstændigt til opgaverne, da du vil arbejde under en meget stor grad af autonomi. Du er proaktiv i din tilgang, og du nyder at kunne sætte dit eget præg på dine opgaver.

Du er interesseret i programmering på Windows platformen og formår at arbejde selvstændigt, med et højt fagligt niveau. Du vil primært skulle arbejde med udvikling af nye features til deres nyligt lancerede tandlægeenhed XO Flow. Enheden styres ved hjælp af en computer med Windows operativsystemet, hvorfor erfaring med relaterede teknologier er vigtig.

De konkrete arbejdsopgaver indebærer blandt andet:

  • Udvikling af features til tandlægeenheden XO Flow
  • Udvikling af løsning til replikering af data mellem tandlægeenheder forbundet i netværk
  • Udvikling af fjernskrivebordsløsning, der tillader fjerntilgang til en computer fra deres tandlægeenhed
  • Interfacing til forskelligt tredje-parts hardware og software

Din faglige profil

  • 5 års relevant erfaring
  • .NET/C# på ekspert niveau
  • Erfaring med udvikling på Windows platformen
  • Erfaring med netværksprogrammering

Derudover vil det være en fordel med erfaring inden for nogle af følgende felter:

  • Erfaring med webteknologi
  • Erfaring med programmering af brugergrænseflader (UI) til Windows
  • Erfaring med XAML og gerne Windows Presentation Foundation (WPF)
  • Erfaring med Windows opsætning
  • Erfaring med udvikling af medicinskudstyr
  • Erfaring med udvikling af software til maskiner

Udviklingsmuligheder
På sigt kan du få mulighed for et større produktansvar og/eller specialisering.