Jobinfo

Segment:

Industry:

City:

State/Province:

IT

Teknologi

Frederiksberg

Region Hovedstaden

 

 

Segment: IT
Industry:  Teknologi
City: Frederiksberg
State/Province: Region Hovedstaden

Slået op: 21.12.2021

IT-supporter

Full time / Capax Recruitment / Danmark

Om DAB
DAB er et selskab, der udlejer og administrerer boliger for almene boligselskaber og kommuner over hele landet. DAB har mere end 230 medarbejdere fordelt på kontoret på Frederiksberg samt syv lokalkontorer rundt om i landet. De lægger vægt på, at administrationen af de boligselskaber og kommunale boliger, DAB administrerer, er professionel og effektiv, og at opgaverne løses på en måde, der stemmer overens med deres kunders ønsker og krav.

DAB’s mål og værdier omhandler fem kerneområder: Beboerne, boligerne, medarbejderne, samfundet og DAB. I henhold til medarbejdere skal arbejdet i DAB være præget af faglighed, ildhu, ansvarlighed og humor, og der lægges vægt på et engageret og kreativt samarbejde mellem alle led i DAB.


Om afdelingen

Som IT-supporter bliver du en del af DAB’s dygtige og engagerede support-team, som er placeret i DAB’ IT-afdeling, der består af 10 medarbejdere (en IT-chef, 3 EGbolig-konsulenter, 3 supportere (1. level), 3 teknikere og 1 web manager). Du bliver en del af en fast sammentømret afdeling, der samarbejder på kryds og tværs og løfter hverdagens digitale udfordringer i flok.

Du vil være med til at opbygge i et nyt team på fire i supporten, hvoraf to vil sidde målrettet med teknisk support (internt og overfor ejendomskontorerne) og to vil have en mere hybrid rolle, der både indebærer applikations- og teknisk support. Her vil IT-supporten have hovedvægt ud mod ejendomskontorerne og primært EG Bolig og de dertil tilknyttede systemer.

I teamet vil der både være nogle mere rutineprægede opgaver samt opgaver, du selv har mulighed for at forme og præge retningen af. I afdelingen vil du blive mødt af en tilbagelænet og humoristisk tilgang med meget hjælpsomme og omsorgsfulde kolleger.

Som medarbejder hos DAB bliver du også en del af en værdibaseret virksomhed, som lægger stor vægt på, at man udviser en ordentlig og ansvarlig opførsel overfor alle medarbejdere og brugere og at hjælp og support ydes gennem god kommunikation og effektive løsninger af høj kvalitet.

Om stillingen
Som IT-supporter vil du få en spændende mulighed for at tage ansvar for og sikre, at DAB leverer en professionel service mod både deres interne og eksterne brugere. DAB varetager bl.a. administrationen af ca. 50.000 lejemål, hvilket stiller krav til effektive og driftssikre IT-systemer og hvor din indsats også spiller en væsentlig rolle.

Herudover vil du varetage en særlig rolle i forbindelse med implementering af den nye version EGbolig3, hvor du vil blive involveret i både test, igangsætning, sikre rette applikationer og undervisning af bl.a. brugerne på ejendomskontorerne.

I forhold til at servicere og undervise af brugerne falder det dig naturligt at yde professionel telefonisk og personlig service. Du trives ligeledes med at være udkørende, når behovet er der, hvilket kan være rundt i hele landet (hele Sjælland og Esbjerg-området).

Dine primære arbejdsopgaver vil være EG Bolig support, herunder afvikling af daglige driftsopgaver samt generel IT-support med en ligelig fordeling mellem de to områder

Erfaringsmæssigt besidder du grundlæggende IT-færdigheder, og muligvis kender du allerede til administrationssystemet EG bolig eller har branchekendskab. I forhold til at supportere brugerne når de har udfordringer med systemet, sætter du en ære i at følge op på ubesvarede spørgsmål og giver rettidig tilbagemelding. Det betyder også, at du udviser ydmyghed og ærlighed omkring adspurgte problemstillinger og kender dine begrænsninger. Du er god til at sætte dig i de udfordringer, der måtte være og forklare tekniske problemstillinger på en letforståelig måde. Du forstår at udvise respekt og være i øjenhøjde også, hvordan problemet kan løses og håndteres.

Du vil trives i denne stilling, hvis du er nysgerrig og har en undersøgende tilgang til dit arbejde. Du har allerede forståelse for forretningsbehov. Som person er du proaktiv og engageret, og du stræber altid efter at være kvalitetsbevidst i dit arbejde. Du har lyst til at få teknisk indsigt og forståelse for deres processer. Derudover er du udadvendt og god til at skabe relationer på tværs af funktioner og faglighed.

Dine konkrete arbejdsopgaver

  • Hjælpe brugere med at benytte EG bolig samt andre applikationer herunder egenudviklede portaler, Facility Management systemer mv. – både i administrationen og på ejendomskontorerne.
  • Brugeradministration
  • Deltage i overgangen til ny version af deres administrationsystem, EG bolig
  • Opsætning af hardware – såvel internt som eksternt (ejendomskontorerne)
  • Undervisning af ejendomsfunktionærer (i begrænset omfang)
  • Fejlsøgning – både hardware og software
  • Deltagelse i driftsafvikling af EG Bolig, herunder diverse indlæsninger samt afvikling af fx huslejekørsel og rykker kørsler
  • Deltagelse i turnusordning af tidlig telefonåbning i tidsrummet kl. 7.00-8.30 2-3 dage månedligt. Planlægges sammen med resten af IT-afdelingen og kan også ske hjemmefra.

Din faglige profil

  • Erfaring med EG Bolig eller andre boligadministrationssystemer er en fordel, men ikke er krav
  • God forståelse for ejendomsadministration via erfaring fra boligselskab/-forening eller relateret virksomhed er en fordel
  • God til at kommunikere med kolleger og kunder
  • Erfaring med support
  • Forståelse for processer
  • Vant til at arbejde med MS Office – gerne O365