Data Scientist
Om Virksomheden
Stryhns Gruppen A/S er et mærkevarehus for mærkerne Stryhn’s Leverpostej, Graasten Salater, K-Salat, Jensens Køkken og Langelænder Pølser, som er resultatet af en lang række succesfulde opkøb. Stryhns Gruppen A/S omsætter for over én milliard kr. inden for detailvarer og foodservicesektoren og har cirka 400 medarbejdere fordelt på seks lokationer i Danmark. Stryhns Gruppen A/S er aktivt medlem af DI Fødevarer og Mærkevareleverandørerne (MLDK) og har siden 2008 været en del af den familieejede, norske koncern Agra, der har aktiviteter i Norge, Sverige og Danmark.
Om Stillingen
Stryhns Gruppen søger en Data Scientist til at indtage en central rolle i transformationen af deres BI og Data Warehouse løsning. Din primære opgave som Data Scientist vil være at lede udviklingen af avancerede AI-prædiktionsmodeller, der vil optimere Stryhns Gruppens salgsprognoser og erstatte deres eksisterende metoder. Du vil være en del af et tværfagligt team og have en betydelig berøringsflade med salgs-, demand planning- og supply chain-afdelingerne.
Ansvarsområder
- Samarbejde tæt med tværfaglige teams, herunder Salg, Demand Planner og
- Supply Chain Manager for at forstå virksomhedens behov og forbedre demand plan-processen.
- Analysere historiske data for at identificere mønstre og tendenser til prædiktion af fremtidig efterspørgsel.
- Udvikle og implementere en AI prediction model via programmering. Evaluere og forbedre modellens præcision løbende.
- Dokumentere og kommunikere modellens resultater til ledelsen.
- Integrere AI-prædiktionsmodellen i eksisterende planlægningssystemer som CRM & SAP.
- Sikre en smidig overgang fra manuel til modelbaseret planlægning.
- Overvåge modellens præstation over tid og implementere løbende forbedringer.
- Deltage aktivt i Demand Planning processen for at forstå alle input-faktorer.
Vi forestiller os, at du
- Er B.Sc/M.Sc med praktisk relevant virksomhedserfaring.
- Har certifikater og kurser inden for machine learning, data science eller programmering.
- Har praktisk erfaring med udvikling af prædiktive modeller.
- Har en stærk forståelse af statistiske metoder og machine learning algoritmer.
- Har programmeringsfærdigheder, herunder erfaring med Python eller R.
Som person er du analytisk og problemløsende. Den ideelle kandidat har en selvstændig og proaktiv arbejdsstil, der er både systematisk og detaljeorienteret. Derudover brænder du for AI og machine learning, hvilket afspejler sig i din passion for avancerede teknologier.
Du ser dig selv som teamorienteret og bidrager positivt til gruppedynamikken. Du kan demonstrere solide kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt. Din evne til at håndtere både drifts- og udviklingsopgaver afspejler en alsidig tilgang, der stræber efter at optimere processer og skabe værdi i dataområdet hos Stryhns Gruppen.
Stryhns Gruppen tilbyder en spændende arbejdsplads og uformelt arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af et velfungerende team, hvor vi brænder for at skabe høj arbejdsglæde. Vores goder inkluderer en kantineordning, mulighed for hjemmearbejde, massageordning, og de ser sig selv som en fleksibel arbejdsplads, der har fokus på en sund work-life balance.
Denne rekruttering er assisteret af Capax Recruitment. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Monika Hürtig på mhu@capax.dk.