CRM udvikler til Dansk Sundhedssikring

Dansk Sundhedssikring / Fuldtid
Slået op: 11.09.2026
CRM Udvikler til Dansk Sundhedssikring
Vil du arbejde med udviklingen af en forretningskritisk Microsoft Dynamics 365-platform og være med til at videreudvikle en CRM-løsning med et roadmap for de kommende år?
Dansk Sundhedssikring søger en CRM Udvikler til IT Udvikling, hvor du bliver en del af teamet omkring virksomhedens Microsoft Dynamics 365 CRM-platform. Platformen understøtter centrale forretningsprocesser omkring blandt andet kunder og policer, og du får en rolle med fokus på både nyudvikling, vedligeholdelse, integrationer og fejlsøgning.
Lige nu ligger hovedvægten på nyudvikling. Teamet har et konkret roadmap med forbedringer og udviklingsopgaver, der strækker sig over de kommende 2-3 år. Der skal blandt andet arbejdes med strukturen omkring policer, systemets performance og nye integrationer til andre centrale systemer.
En central rolle i udviklingen af CRM-platformen
Som CRM Udvikler kommer du til at arbejde bredt med Microsoft Dynamics 365 og være med til at udvikle og ændre centrale dele af den eksisterende løsning.
Du arbejder tæt sammen med Tech Lead og resten af CRM-teamet om udviklingsopgaverne. Der vil også være løbende vedligeholdelse og incidents, men det primære fokus vil være på udvikling og de forbedringer, der ligger i teamets roadmap.
En del af rollen handler også om fejlsøgning og debugging, når der opstår problemer i produktion. Her forventes det, at du kan tage selvstændigt ansvar for en problemstilling, analysere årsagen og drive opgaven frem mod en løsning, samtidig med at relevante stakeholders bliver holdt orienteret.
Teamet arbejder ikke kun med Dynamics 365. Afhængigt af dine kompetencer og interesser kan du også komme til at arbejde med blandt andet Power Platform, Power Automate, integrationer, API’er og Azure.
Dine primære arbejdsopgaver
Du kommer blandt andet til at:
- udvikle, vedligeholde og fejlrette løsninger i Microsoft Dynamics 365 CRM
- bidrage til nyudvikling og forbedringer af CRM-platformen
- håndtere incidents samt analysere root causes
- fejlfinde og debugge komplekse tekniske problemstillinger
- arbejde med integrationer mellem CRM-platformen og virksomhedens øvrige systemer
- bidrage til udvikling af API’er fra CRM-systemet
- bidrage til stabile integrationer og dataload-processer
- sikre høj kvalitet i udviklede løsninger og leverancer
- bidrage til forbedring af udviklingsmetoder, processer og systemarkitektur
- deltage i projekter og udviklingsinitiativer på tværs af organisationen
- have dialog med relevante stakeholders og bidrage til at omsætte forretningens behov til tekniske løsninger.
Tæt samarbejde med teamet og forretningen
Som CRM Udvikler bliver du en del af IT Udvikling og det team, der arbejder med Dynamics 365 CRM-platformen. CRM-teamet består i dag af fire profiler, og derudover er en teknisk tester tilknyttet teamet.
Der er en høj grad af Dynamics-erfaring i teamet, hvilket giver gode muligheder for faglig sparring og videndeling. Samtidig forventes det, at du selv tager ansvar for dine udviklingsopgaver og bidrager aktivt til teamets leverancer.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med Tech Lead, de øvrige profiler i teamet, den tekniske tester, Product Owner og øvrige kolleger i IT Udvikling.
Rollen indebærer også kontakt til forretningen. Product Owner har det primære ansvar for at formalisere kravene, men som udvikler vil du også selv have dialog med relevante stakeholders. Du skal derfor kunne forstå behovet bag en udviklingsopgave og være med til at omsætte det til en teknisk løsning.
Hvem er du?
Dansk Sundhedssikring er åben for forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, men ser gerne, at du har en kandidateksamen inden for IT.
Det vigtigste er, at du allerede har praktisk erfaring med udvikling i Microsoft Dynamics 365 og har lyst til at videreudvikle dine kompetencer inden for området.
Vi forestiller os, at du:
- har minimum 2 års erfaring med udvikling i Microsoft Dynamics 365 og praktisk erfaring med platformens opbygning og struktur
- har erfaring med Microsoft-teknologier og en god forståelse for softwareudvikling
- har erfaring med udvikling, vedligeholdelse, fejlsøgning og debugging
- har forståelse for integrationer og samspillet mellem CRM og øvrige systemer
- har erfaring med udvikling og/eller drift af forretningskritiske systemer
- arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver fra start til slut
- samarbejder godt med både tekniske og ikke-tekniske kolleger
- er fagligt nysgerrig og har lyst til fortsat at udvikle dig inden for Dynamics.
Erfaring med Power Platform og Power Automate er en fordel. Det samme gælder kendskab til API’er, Azure og KingswaySoft eller tilsvarende integrationsværktøjer, men det er ikke et krav.
Bliv en del af Dansk Sundhedssikring
Dansk Sundhedssikring er Danmarks største udbyder af sundhedsforsikring og fungerer som en selvstændig unit under Oona Health, der ejes af Topdanmark.
Sundhedsfagligheden er en central del af virksomheden, og Dansk Sundhedssikrings sundhedsteam består blandt andet af læger og sygeplejersker, der hjælper kunder gennem både det offentlige og private behandlingssystem.
Siden etableringen i 2012 er virksomheden vokset hvert år, og over de seneste seks år er organisationen gået fra 95 til 300 medarbejdere. Som CRM Udvikler bliver du dermed en del af en virksomhed i fortsat vækst og med høj faglighed på tværs af forretningsområder.
Rollen giver gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du kan bygge videre på dine kompetencer inden for Microsoft Dynamics 365 og – afhængigt af interesse og kompetencer – udvikle dig yderligere inden for blandt andet Power Platform, Power Automate, integrationer, API’er og Azure.
Interesseret?
Stillingen er placeret hos Dansk Sundhedssikring på Hørkær 12B, 2730 Herlev, og du bliver en del af IT Udvikling med reference til Bettina Trempenau, Head of IT Development.
Rekrutteringsprocessen varetages af Capax Recruitment på vegne af Dansk Sundhedssikring. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du meget velkommen til at kontakte Vjollca Muaremi på vmu@capaxrecruitment.com.
Send din ansøgning via ansøgningslinket her på siden.