Business Development Manager

monsalta logo

Monsalta / Fuldtid

Slået op: 02.06.2026

Vil du være med til at drive væksten i en dansk softwarevirksomhed med stærke kunderelationer, et veldokumenteret produkt og et stort uudnyttet markedspotentiale?

Monsalta søger en Business Development Manager, som får ansvaret for at skabe ny forretning og åbne døre hos kommuner, ministerier og styrelser. 

Om Monsalta

Monsalta er en dansk softwarevirksomhed med mere end 15 års erfaring inden for monitorering, styring og rapportering af kritiske digitale services. Virksomheden hjælper organisationer med at skabe overblik over komplekse systemlandskaber og omsætte data til indsigt, handling og dokumentation.

Virksomhedens strategiske fokus er i dag rettet mod Navigator – en moderne ledelses-, compliance- og rapporteringsplatform, som anvendes af blandt andet ministerier, styrelser og kommuner.

Monsalta er en mindre, specialiseret organisation med høj faglighed, korte beslutningsveje og stor fleksibilitet. Samtidig befinder virksomheden sig i en spændende vækstfase med fokus på både produktudvikling og kommerciel skalering.

Om stillingen

Som Business Development Manager får du ansvaret for at drive Monsaltas new business-indsats med særligt fokus på den offentlige sektor. Du bliver ansvarlig for at skabe nye kunderelationer og åbne døre til organisationer, hvor Monsaltas løsninger kan skabe værdi. 

Du får stor frihed til at forme din egen tilgang til salgsarbejdet og bliver en vigtig sparringspartner for både kunder og ledelse. Samtidig får du mulighed for at sætte dit præg på, hvordan Monsalta fremadrettet arbejder med salg, relationer og markedsbearbejdning.

Salget er relationelt og ofte langsigtet. Derfor søger Monsalta en profil, som trives med at åbne nye døre, opbygge tillid og arbejde vedholdende med komplekse salgsprocesser.

Dine ansvarsområder

  • Opsøgende salg og identifikation af nye kunder i kommuner, ministerier og styrelser
  • Opbygning og vedligeholdelse af relationer samt aktiv brug af netværk
  • Drive salgsprocesser fra første kontakt til kontraktindgåelse
  • Udvikle og eksekvere egne salgsaktiviteter og sikre fremdrift i pipeline
  • Agere rådgiver for kunderne og koble deres behov til Monsaltas løsninger
  • Arbejde strategisk med virksomhedens produkter og identificere nye muligheder
  • Deltage i relevante netværk, konferencer og events
  • Samarbejde tæt med direktøren og virksomhedens specialister

Din profil

Du har erfaring med opsøgende B2B-salg og motiveres af at skabe nye relationer og muligheder.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring med new business og pipelineopbygning
  • Har erfaring med salg til den offentlige sektor
  • Har et relevant netværk i kommuner, ministerier eller styrelser
  • Har arbejdet med komplekse og længerevarende salgsprocesser
  • Har erfaring med software-, løsnings- eller værdibaseret salg
  • Arbejder rådgivende og relationsskabende i din salgsstil
  • Trives med høj grad af selvstændighed og ansvar

Derfor skal du vælge Monsalta

Hos Monsalta bliver du en del af en virksomhed, hvor du får reel indflydelse på både din egen rolle og virksomhedens kommercielle udvikling.

Du får:

  • Stor frihed under ansvar
  • Tæt samarbejde med direktøren
  • Mulighed for at præge virksomhedens salgsstrategi
  • En flad organisation med korte beslutningsveje
  • Fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde
  • Potentiel mulighed for deltagelse i aktieprogram på sigt

Ansøgning

Vil du være med til at drive næste fase af Monsaltas vækstrejse?

Denne rekruttering varetages af Capax Recruitment. Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Vjollca Muaremi på vmu@capax.dk.

Ansøgninger modtages udelukkende via det angivne ansøgningslink. Ansøgninger sendt pr. mail vil blive slettet uden behandling.

Segment: IT
By: Hørsholm
Region: Hovedstaden
Status: Aktuelle stillinger
Virksomhed: Monsalta

Apply for this position

Allowed Type(s): .pdf, .doc, .docx