Lukket rekruttering
Tech Lead
Berlingske Media / Fuldtid
Berlingske Media startede som en lille avis for 275 år siden, og er i dag landets største digitale mediehus. Tilsammen vender læserne flere sider hos husets fem medier (Berlingske, B.T., Weekendavisen, Euroinvestor og 24syv) end hos konkurrenterne. Berlingske Media arbejder med at sikre relevant, engagerende redaktionelt og kommercielt indhold på alle medier for at udfylde rollen som en fri og ansvarlig presse.
Som Tech Lead bliver du en del af Platformsdomænet, der består af tre udviklingsteams. Domænets tre product managers, en business analyst og en UX’er sidder i København, resten af teamet sidder i Polen.
Du bliver tilknyttet et team (CORE-teamet) som tech lead, men det forventes også, at du deltager i tekniske diskussioner i resten af domænet, når det er efterspurgt. Udover dit vigtige daglige arbejde, vil du også agere sparringspartner for teamets product manager på især udviklingen af den nye frontend platform til alle nyhedssites.
Tech Lead
Du kommer til at stå i spidsen for at udvikle en fleksibel, driftssikker og skalerbar platform til de fires sites. Platformen skal understøtte det journalistiske workflow med nemme og intuitive værktøjer og et CMS til effektiv publicering af tekst audio og video. Derudover skal Platformen understøtte, at B.T, Berlingske, Weekendavisen og Euroinvestor bliver Danmarks hurtigste websites. For at dette kan lade sig gøre skal den nuværende platform, som er skrevet i PHP, omskrives til Node.js på backend og React på frontend området.
Som Tech Lead står du centralt i denne transformation og i eksekveringen af et visionært teknologisk roadmap. Udviklingen handler ikke kun om omskrivning af platformen, men også om at tage de rigtige teknisk valg. Du vil derfor være med til at drive de tekniske diskussioner af arkitekturen, samt stille de rigtige spørgsmål for at sætte barren endnu højere for Berlingske Media’s fremtidige platform. I denne udvikling vil der også være tæt samarbejde med konsulenthuset Appear, som er hyret til at kickstarte den nye frontendplatform.
I din rolle vil du sammen med product manageren være med til at opbygge et udviklingsteam i Danmark. Du får mulighed for at deltage i ansættelsesprocessen samt agere mentor og sparringspartner i et hybrid team. Du sætter den overordnet retning for udviklingsarbejdet og bevarer overblikket i teamet. Du vil fortsat have hands-on på udviklingsprocessen og tage ansvar for arkitekturen og releases.
Ansvarsområder som Tech Lead
- Drive og tage ejerskab for teamets løsninger
- Indgå og tage initiativ til tekniske diskussioner på tværs af IT og med konsulenthuset
- Har ansvaret for transformationen fra PHP til React/Node.JS i platformsteamet
- Sætte den overordnet retning for udvikling og bevare overblikket
- Bidrage som mentor for et hybrid team placeret i både Polen og Danmark
Krav til Tech Lead
Det er ikke afgørende hvilken uddannelsesmæssig baggrund, du kommer med. Dét vigtigste er, at du har den nødvendige faglige erfaring, det rigtige mindset i forhold til agil udvikling og samarbejde.
I forhold til din faglige erfaring er det vigtig at du har:
- Solid erfaring med Node.js og React
- Erfaring med at arbejde sammen med flere stakeholders og lyst til et tværgående ansvar
- Erfaring med en lignende transformation eller ombygning
Derudover forventes det, at du er god til at samarbejde og har stærke kommunikative evner. Samtidig ser Berlingske gerne, at du er purpose-driven og kan lide at arbejde mod et fælles mål. Derudover vil du blive en del afen afdeling, der er drevet af principperne for product led digital udvikling.
Jobinfo
Segment: IT
By: København K
Region: Region Hovedstaden