Jobinfo

Segment:

Industry:

City:

State/Province:

IT

IT

København

Region Hovedstaden

 

 

Segment: IT
Industry:  IT
City: København
State/Province: Region Hovedstaden

Slået op: 12.10.2021

Team- og fagkoordinator

Full time / Capax Recruitment / Danmark

Om kontoret:

Sammen er Personsystemer 1 og Personsystemer 2 ansvarlig for de største systemer i UFST, og har bl.a. ansvaret for at Forskuds- og Årsopgørelserne er driftsstabile, samt at systemerne lever op til organisationens testpolitik og strategi. Kontorerne følger en årscyklus for personsystemerne, hvor du i rollen som Team- og Fagkoordinator vil blive en del af et team af medarbejdere der sikrer, at Forskuds- og Årsopgørelsessystemerne følger denne cyklus og er klar, når bl.a. Årsopgørelsen frigives i marts måned hvert år.

Mere specifikt står de to kontorer for koordineringen af drift og videreudvikling af en lang række IT-systemer, som understøtter personbeskatningen i Danmark, hvor kontoret håndterer disse systemer i samarbejde med UFST’s leverandører. Der er tale om bundsolide systemer, som dog løbende skal indgå i en omfattende transformation af skatteforvaltningens kernesystemer.

Du vil som vores nye Team- og Fagkoordinator indgå i Personsystemer 2, som er ansvarlig for systemtilpasninger og videreudvikling af Forskuds-opgørelsen. Dog vil der i høj grad være samarbejde med kontoret for Personsystemer 1, som varetager opgaver inde for systemtilpasninger og videreudvikling af Årsopgørelseskomplekset.

Om stillingen:

Som Team- og Fagkoordinator får du en selvstændig og ledende rolle, hvor du – i samarbejde med kontorchefen for Personsystemer 2 – vil være ansvarlig for, at dit fagområde understøtter den strategiske udvikling for Personsystemer.

Mere konkret vil du have ansvaret for, at det årlige Forskudsopgørelsesprojekt bliver leveret til tiden og i høj kvalitet som altid og du vil derudover også komme til at drive flere mindre projekter, hvor der er brug for de klassiske projektlederdiscipliner. Det centrale fokus bliver i de kommende år at understøtte beskatningen af de nye ejendomsvurderinger.

Dit ansvar vil indbefatte daglige koordinering, opfølgning og sparring samt deltagelse i at tilrettelægge og udføre Personsystemers arbejdsopgaver. Du vil i rollen som Team- og Fagkoordinator – og i samarbejde med Test Manageren og projektlederen – have ansvaret for at få styr på leverandørerne og den måde man laver forskud på i dag. Mere konkret er målet på længere sigt at forskud skal løftes op, så det bliver mere personuafhængigt.

Derudover kan du forvente at blive en del af Boligprogrammet, hvor du vil tage part i at etablere en ny samlet IT-løsning for den fremtidige boligbeskatning og derved være med til at skabe tryghed om ejendomsskatterne for 1,3 mio. boligejere i Danmark. Programmet kommer til at køre indtil 2025 og du kan forvente at være inde over de store integrationer der kommer på Boligprogrammet.

Faglig erfaring:

Til denne stilling er det et krav, at du har:

  • 5+ års erhvervserfaring fra en lignende rolle som eksempelvis projektleder og/eller Team- og Fagkoordinator fra en eller flere større komplekse organisationer
  • Projektledererfaring med planlægning, eksekvering og kommunikation på projekter i størrelsesordenen plus 50 mio.
  • God forståelse for økonomi, herunder udarbejdelse af budgetter
  • Kendskab til best-practice indenfor forskellige it-udviklingsmetoder, herunder særligt agile metoder.
  • En eller flere certificeringer inden for projektledelse – f.eks. Prince2, IPMA, PMI, SCRUM og/eller andre agile udviklingsmetodikker.
  • Erfaring fra leverandørforhandlinger, leverandørsamarbejde, kontraktudarbejdelse eller lignende.