Jobinfo

Segment:

Industry:

Client type:

City:

State/Province:

Postal Code:

Engineering

Rådgivning

Engineering

Solrød Strand

Region Sjælland

2680

 

 

Segment: Engineering
Industry: 
Rådgivning
Client type: Engineering
City: Solrød Strand
State/Province: Region Sjælland
Postal Code: 2640

Slået op: 08.10.2021

Rådgiver – vand- og miljøregulering

Full time / Capax Recruitment / Danmark

Danske Vandværker

Danske Vandværker er de danske drikkevandsforsyningers brancheorganisation. Omkring 1.800 vandværker og forsyninger er medlemmer samt omkring 300 virksomhedsmedlemmer fra vandbranchens industri og leverandører. Danske Vandværkers aktiviteter omfatter blandt andet rådgivning, kursusvirksomhed, netværk og politisk interessevaretagelse samt information til og om branchen, herunder oplysning til medlemmer – primært vandværker – om drikkevand. Desuden arbejdes der for en sikker, effektiv og klimavenlig vandforsyning til gavn for forbrugerne.

Stillingen

Har du stor viden inden for vand- og miljøregulering, og kan du brænde igennem med god rådgivning og formidling i forhold til vores medlemsvandværker.

Efterspørgslen fra Danske Vandværkers medlemmer på rådgivning er høj, da både udfordringerne og rammerne for vandværksdrift er i en løbende udvikling, hvilket bl.a. viser sig ved, at der er en stor interesse for faglige indlæg fra sekretariatet på vandrådsmøder og kurser rundt om i landet. Det er Danske Vandværkers målsætning at støtte vores medlemsvandværker i deres arbejde. Det gør vi bl.a. ved at løfte kompetenceniveauet hos vores medlemmer samtidig med, at vi påvirker rammerne politisk. Faglig og juridisk rådgivning inden for vand og miljø er for tiden blevet højaktuelt bl.a. på grund af Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) og nye regler, som fokuserer på udfordringer med uønskede stoffer i grundvandet, ønsker om blødgøring og videregående vandbehandling samt behovet for grøn omstilling i mere klimaneutral drift.

Det er her, at du som rådgiver kommer til at spille en væsentlig rolle for at sikre, at medlemmerne og andre interessenter får den rette rådgivning i forhold til lovningen på området. For at få den rette viden vil du være i dialog med myndigheder ved lovudarbejdelse og skulle udforme høringssvar. Du vil skulle indgå i udviklingsprojekter på tværs af branchen og om nødvendigt også kunne påtage dig at være projektleder på udvalgte projekter. Du vil ligeledes skulle bistå med input til den politiske interessevaretagelse af medlemmernes interesser.

Du bliver en del af rådgivningsteamet, hvor vi er 5 medarbejdere, der arbejder med formidling af viden og rådgivning af vores medlemmer. Vi tilbyder en god og fleksibel arbejdsplads både med mulighed for hjemmearbejde og gode faglige udviklingsmuligheder. Vi er ambitiøse og lægger vægt på teamånd. Din profil er kendetegnet ved, at du har en naturlig analytisk tilgang, tager ejerskab og arbejder selvstændigt med dine opgaver samtidig med, at du kan udvise høj grad af fleksibilitet i opgaveløsningen.

Dine primære opgaver vil være:

  • Rådgive og formidle til medlemmerne især i forhold til det lovgivningsmæssige omkring BNBO.
    Indgå i arbejde med myndigheder ved lovudarbejdelse og udforme høringssvar
  • Deltage i netværk og seminarer samt selv opsøge ny viden til styrkelse af foreningens arbejde og udvikling.
  • Udarbejde og vedligeholde tekst til hjemmeside, skabeloner og vejledninger.
  • Undervise medlemmerne. De fleste kurser foregår om aftenen og forskellige steder i landet.
  • Deltage i og evt. lede udviklingsprojekter.
  • Være oplægsholder på vandrådsmøder med faglige indlæg og evt. deltage på vores tre årlige messer

Dine kvalifikationer:

  • Du har en baggrund fx som forstkandidat, agronom, naturvidenskabelig baggrund eller anden uddannelse fx jurist med speciale i fx miljøjura
  • Du har helst nogle års erfaring med vand og miljøregulering
  • Du har gerne et godt kendskab til vandværksjura
  • Du er en god formidler til alle niveauer og kommunikerer sikkert på dansk i skrift og tale.
  • Du er naturligt serviceminded og kundeorienteret, tålmodig
    og god til at finde løsninger på problemer.
  • Du er struktureret og analytisk i din tilgang til opgaverne og har en resultatsøgende og kvalitetsbevidst
    arbejdsform. Frem for alt er du vant til at arbejde med deadlines.
    Ideelt set har du erfaring med projektledelse, idet vi ofte arbejder i projekter.
  • Du har glimt i øjet og en god humor.
    Du har kørekort og kan bo i hele landet.

Vilkår
Dit arbejdssted bliver i vores domicil i Solrød med mulighed for to hjemmearbejdsdage (tirsdag og fredag). Der tilbydes en fuldtidsstilling med løn efter aftale. Vi har brug for din ekspertise og vil gerne ansætte dig senest 1. januar 2022.

Ansøgning

Vi benytter Capax Recruitment til at bistå Danske Vandværker i hele rekrutteringsprocessen. Har du brug for at høre mere, inden du søger stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Marianne K. Petersen på telefon 5168 9858 eller faglig chef fra Danske Vandværker, Mette Oht Klitgaard på 5613 0336.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV via linket hurtigst muligt. Vi skal modtage din ansøgning senest den 7. november 2021.