Jobinfo

Segment:

Industry:

City:

State/Province:

Postal Code:

Engineering

Rådgivning

Allerød

Region Hovedstaden

3450

 

 

Segment: Engineering
Industry:  Rådgivning
City: Allerød
State/Province: Region Hovedstaden
Postal Code: 3450

Slået op: 12.07.2022

Projektleder til energiafdelingen

Full time / Capax Recruitment / Danmark

Om NIRAS
NIRAS er en af Skandinaviens førende rådgivende ingeniørvirksomheder. Med deres mere end 7000 igangværende projekter, er de med til at drive den bæredygtige udvikling i samarbejde med deres kunder. NIRAS tilbyder blandt andet ekspertrådgivning inden for vedvarende energi, og de oplever lige nu stor efterspørgsel på grønne alternativer idet flere og flere sætter den grønne omstilling på dagsordenen.

Join the GREENsition
Derfor har NIRAS besluttet at øge sit bidrag til den grønne energiomstilling betydeligt over de næste ti år. Ambitionen er at blive Skandinaviens førende rådgiver på vedvarende energi. Det strategiske initiativ – de kalder GREENsition – omfatter massive investeringer i forskning og udvikling, kompetenceudvikling, partnerskaber og rekruttering inden for vindenergi, el og grønne brændstoffer. Du har derfor nu en unik mulighed for at være med til at gøre en forskel i omstillingen til vedvarende energi og være med til at løfte energiområdet i en spændende vidensvirksomhed.

Vil du med på vores grønne rejse?
NIRAS’ aktiviteter på energi- og forsyningsområder eksploderer. De vinder markedsandele og satser på at opbygge deres energiafdeling til at matche samfundets behov for grøn og bæredygtig fjernvarmeproduktion. Danmarks største varmepumpe i Frederiksværk, stor varmepumpe på Bjergmarkens Rensningsanlæg, der udnytter varme fra spildevand i Roskilde, fjernvarmekonvertering i Farum, Power to X-studier og udvikling af nye forsyninger er blot nogle af de projekter, NIRAS arbejder på.

NIRAS har derfor brug for dig, hvis du har interesse for fremdrift, forretningsopbygning og fag inden for energiområdet. De søger en erfaren projektleder med en stærk faglighed inden for energi i forsyningssektoren og med et solidt kendskab til -og med et godt netværk indenfor den danske forsyningsbranche samt interesse for projektudvikling.

Om stillingen
Stillingen er placeret i deres Energiforsyning, hvor du vil få 15 nye kolleger og blive en del af en ung og dynamisk gruppe af nogle stærkt faglige energiingeniører. De laver alt fra planlægning til udførelse. Dette inkluderer også masterplanlægning inden for energi. Deres organisering betyder desuden, at du ikke vil arbejde isoleret med et enkelt område. Du vil få berøring med flere områder og projekters forskellige faser – fra de helt visionære tanker på et projekt til projektering, entreprise- og bygherrerådgivning af store og komplekse anlægsprojekter. Du vil desuden blive en del af en gruppe, der er under opbygning, hvilket vil give dig en oplevelse af at være en lille virksomhed i en stor virksomhed. Dette betyder også, at du kan være med til at præge et område og en gruppe, som er i stor faglig udvikling.

Samtidigt forventer gruppen at ekspandere yderligere i takt med, at der kommer en øget efterspørgsel på forskellige initiativer og projekter inden for energioptimering og -omstilling. Det er derfor også din opgave at deltage i opbygningen og udviklingen af det faglige ekspertiseområde, således gruppen fortsat kan blomstre inden for deres fagområde og nye spændende projekter og derved skabe et øget kendskab til NIRAS og deres ekspertiserådgivning. Du vil tillige spille en aktiv rolle i opbygningen af gruppen og assistere i kapacitetsopbygning ved at være dannede og vejledende for nye medarbejdere i den praktiske udførelse. NIRAS kan betragtes som arkitekten på projekterne. De er med i afdækningen af behov og eventuelle udfordringer. Dette betyder, at du skal yde bygherrerådgivning og analysere behov sammen med kunderne. Arkitektrollen betyder altså, at du er med til at regne, tegne, projektere og lave udbud til entreprenøren. Herfra er det også din opgave at styre projektet igennem, så du sikrer, at entreprenøren udfører det aftalte.

Som projektleder hos NIRAS vil du fungere som kundens bygherrerådgiver gennem hele processen, fra udbud og valg af leverandør til ydelsestest og afleveringsforretning. Du skal derfor føle dig tilpas i rollen som projektleder og have det faglige fundament til at kunne drive store projekter til et investeringsomfang på op til 50 mio. i udførelse.

Som projektleder vil du

  • Indgå som fag- eller projektleder med ansvar for oplæring og faglig udvikling af yngre medarbejdere
    Forestå planlægning, projektering og etablering af energianlæg
  • Være en aktiv del af vores markedsføring og tilbudsskrivning i tæt samarbejde med resten af teamet
  • Blive tilknyttet deres forsyningsenhed, hvor de har samlet alle forsyningsarter og arbejder med hele energi- og vandkredsløbet
  • Indgå i et team af erfarne projektledere og energieksperter inden for energi og forsyning på vores kontor i Allerød.
  • Du har måske allerede erfaring med varmeproduktionsanlæg og trives bl.a. i at lede projekter i projekteringsfasen, som blandt andet indebærer sikring at projektmateriale, herunder økonomi og tidsplan

Om dig

  • Du har en stærk energiteknisk faglighed og er optaget af energiområdets udvikling
  • Du har et bredt netværk i forsyningsbranchen, som du både vedligeholder og udvider
  • Du har erfaring med projektledelse af større projekter
  • Du har erfaring fra rådgiverbranchen, ikke et krav
  • Du er god til at lytte til kunderne og går et ekstra skridt for at levere høj service
  • Du tænker fagligt og innovativt i dine løsninger
  • Du har viden inden for termodynamik
  • Du er vant til at afgive tilbud og trives med at skrive på dansk og engelsk

Du vil til daglig samarbejde på tværs af de forskellige sektorer og afdelinger, herunder Byggeri, El, Industri, Bioteknik, Miljø og Vand. Det samme gælder samarbejde med kunder og entreprenører, hvor det også er din opgave at få samarbejdet i byggeprocessen til at glide nemmere. Du vil også møde samarbejdsformen Partnering, hvor man danner et rådgiverhold bestående af bygherre, entreprenør og de tekniske rådgivere.