Erfaren Product Owner
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks førende udenrigsefterretningstjeneste og opererer både i det skjulte og åbent for at sikre Danmark og danske interesser i en konstant foranderlig verden.
FE deler ansvaret for Danmarks beskyttelse, men er den eneste myndighed, der har mandat til at anvende særlige midler for at afsløre, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde skjult. FE bidrager til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne både i den fysiske og digitale verden ved at analysere, vurdere, rådgive og imødegå aktuelle trusler samt trusler under udvikling. FE’s styrke ligger i mangfoldigheden af dybe fagligheder og specialister, og de udgør en unik og operationelt orienteret vidensorganisation, der udfører forskelligartede opgaver, men med et fælles vidensgrundlag skabt af efterretningsarbejdet.
FE’s Center for Cybersikkerhed (CFCS) udgør Danmarks nationale forsvar mod cybertrusler og arbejder for et sikkert digitalt Danmark. CFCS opdager og håndterer cyberangreb mod danske interesser samt deler viden for at forebygge kommende angreb. CFCS’s kultur er præget af formålet, og det er tydeligt for alle medarbejdere, at de gør en forskel, når Danmark udsættes for cybertrusler og angreb.
Afdelingen hos CFCS/FE
CFCS/FE udfører en bred vifte af opgaver inden for cybersikkerhed, herunder trusselsvurderinger, håndtering af sikkerhedshændelser, varsling, rådgivning samt praktisk overvågning af datatrafik. Dette omfatter identifikation af trusselsaktører og drift af et situationscenter, alt sammen med det overordnede mål at forebygge, imødegå og beskytte mod cyberangreb mod Danmarks kritiske infrastruktur. Disse aktiviteter understøttes af forskellige værktøjer, som administreres af it-organisationen i samarbejde med organisationens Product Owners.
I rollen som Product Owner vil du blive en del af et lille team i CFCS, der tilhører en nyoprettet sektion under opbygning. Sektionen omfatter dig som forretningsansvarlig, Product Owners og to andre medarbejdere med ansvar for forretningsstøtte. Teamet arbejder konstant på at sikre, at de dygtige og højt specialiserede analytikere har adgang til de bedste dataløsninger. Der anvendes avancerede teknologier og en bred vifte af datakilder for at forhindre, imødegå og beskytte myndigheder og virksomheder mod cyberangreb.
I samarbejde med teamet vil du bidrage til at sikre, at CFCS er optimalt positioneret inden for løsninger inden for data og dataanalyse.
Teamet arbejder tæt sammen og benytter sig af faglig sparring, da der er et stærkt fagligt fællesskab. Udover dette er et behageligt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone karakteristisk for teamet, hvor medlemmerne værdsætter både faglige og sociale aktiviteter sammen.
Product Owner
I rollen som Product Owner indtager du en central position, hvor du aktivt bidrager til udviklingen og vedligeholdelsen af CFCS’s forretningskritiske systemer inden for data og dataanalyse. Du får mulighed for at fordybe dig i både tekniske og forretningsmæssige udfordringer inden for en række nye og eksisterende systemer. Disse systemer er unikke og eksklusive for FE, så det forventes ikke, at du allerede har kendskab eller erfaring med dem, men derimod ser det som et spændende fagområde at skulle træde ind i.
Som Product Owner indgår du i en nøglerolle, hvor du fungerer som brobygger mellem forretningsområdet og IT. Du bidrager til at skabe forbedrede processer og løsninger. Det er afgørende, at du er nysgerrig og har evnen til hurtigt at sætte dig ind i komplekse problemstillinger samt formidle dem effektivt til både ledelse og udviklere. Dette sikrer, at udviklingsområder identificeres, og implementerbare løsninger kan skabes.
Det også væsentligt for rollen at have de agile værktøjer og processer i orden, således at udviklerteamet bliver støttet igennem hvert sprint og når målet. Her vil det også være PO’ens ansvar at justere og optimere hver iteration, håndtere og prioritere backlog samt kommunikere udviklingen videre til forretningen.
FE leder efter to Product Owners, hvoraf den ene vil arbejde på et af de store projekter som bl.a. omfatter en ny analyseplatform, med større mængder af data, som er ved at blive bygget op, mens den anden vil arbejde på nogle andre unikke systemer. I forlængelse heraf er det væsentligt at understrege, at du vil få rig mulighed for at sætte dit fingeraftryk og få indflydelse på projektet og organisationen fremadrettet. CFCS er i øjeblikket også ved at bygge flere andre nye dele op, hvorfor du også vil være med til at forme disse.
Ansvarsområder som Product Owner
Dine opgaver vil hovedsageligt ligge inden for følgende områder:
- Forstå og oversætte forretningens behov til implementerbare løsninger
- Identificere udviklingsområder i forretningskritiske systemer
- Vurdere og prioritere forretningsbehov, planlægge den iterative udvikling og håndtere afvigelserne i planerne
- Støtte udviklingsteamet i at møde målet for hvert sprint
- Justere og optimere hver iteration af produktet inden release
- Håndtere og prioritere backlog
- Kommunikere status på udvikling til forretningen
- Koordinere arbejdet med udformning af hjælpe- og uddannelsesmateriale, for at sikre, at nye funktionaliteter giver den optimale forretningsværdi
- Opdatere og kvalitetssikre dokumentation, herunder vejledninger
Krav til en Product Owner
Dine faglige kvalifikationer omfatter:
- Du har +5års erfaring indenfor IT-området, herunder erfaring med it-videreudvikling og forvaltning af forretningskritiske systemer.
- Du har allerede erfaring fra en rolle som Product Owner og er vant til at arbejde i en virksomhed eller organisation, hvor det at arbejde agilt (SCRUM) med udvikling af digitale løsninger, står højt på agendaen.
- Du er vant til at arbejde struktureret med opgaverne og dit engagement og dine gode samarbejdsevner sikrer, at opgaverne drives fremad i et højt tempo.
- Du er ikke bange for at udfordre dig selv, dine kollegaer og ledelsen i et miljø, der er kendetegnet ved mange specialister og giver den gerne en ekstra skalle for at løse forretningens udfordringer i tæt samarbejde med udviklingsteamet.
Du trives godt med at være den drivende kraft i aktiviteter, men også med at facilitere rammerne i forhold til forskellige stærke fagligheder.