Lukket rekruttering
Energirådgiver
Frederiksberg Kommune / Fuldtid
Vil du være med til at forme fremtiden for energioptimering på Frederiksberg Kommunes ejendomme?
Er du begejstret for rejsen fra energidata til projekter og eksekvering, og har du lyst til at påvirke Frederiksberg Kommunes energi- og CO2-dagsorden? Vi udvider teamet og søger en dygtig og engageret energirådgiver med ekspertise inden for energioptimering af ejendomme til Ejendomsservice og Drift i Frederiksberg Kommune.
Stillingen som energirådgiver
I samarbejde med deres energirådgiver og team af driftskonsulenter skal du bidrage til at synliggøre og realisere potentialet for energioptimeringer i deres bygninger. Det er højt på den kommunale dagsorden, og de har et godt tværgående samarbejde om den samlede indsats for at reducere både energiforbrug og CO2. Frederiksberg Kommune har derfor brug for dig til at finde ud af, hvor de kan få flest energieffektiviseringer for pengene, samtidig med at de har respekt for ældre bygninger.
Som energirådgiver kommer dine opgaver blandt andet til at bestå i at:
- Identificere og forme energieffektiviseringsprojekter på kommunens ejendomme på baggrund af faktisk energiforbrug, data, energimærker og bygningstilstand.
- Bidrage til at udvikle en metode til bedre energioptimering af deres ejendomme – både ud fra en teknisk, arkitektonisk og en brugsmæssig vinkel
- Synliggøre potentialet for de kommunale ejendomme ved at indsamle og analysere data i deres energistyringssystem DEXMA
- Beregne og dokumentere energibesparelser på derse ejendomme
- Bidrage til kollegernes projekter ved at yde støtte og sparring ift. energioptimering
Du vil også deltage i deres GAP-projekt, der fokuserer på forbedret og mere strategisk energiledelse. Projektet sigter mod at udvikle en systematisk metode til at synliggøre performance gap’et mellem det faktiske og det teoretiske/forventede energiforbedringspotentiale på tværs af kommunens ejendomsportefølje.
Baggrunden for GAP-projektet er ønsket om at rykke på Frederiksberg Kommunes ambitiøse energi- og CO2-dagsordenen, hvor kommunen har en målsætning om at være CO2-neutrale i 2030. Her spiller energistyring, energirenovering og CO2-neutral energiforsyning en betydelig rolle. Projektet skal her bidrage med at sikre konkrete projekter og anbefalinger samt en oversigt over de mulige og sandsynlige energioptimeringspotentialer.
Frederiksberg Kommune forventer derfor, at du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor energi og bygninger. Du har stor erfaring med at analysere og beregne energidata og energioptimeringsprojekter. Din erfaring stammer måske fra en offentlig organisation, alment boligselskab eller som rådgiver, men vigtigst af alt er, at du kan dokumentere, at du har skabt positive resultater. Herudover forventes det at du:
- trives med at skabe fremdrift og sikre, at de når de målsætninger, de har sat sig for energioptimering af deres bygninger
- har en forståelse for byggetekniske, arkitektoniske og installationstekniske faggrupper
- har erfaring med at identificere energirenoveringer og -optimeringer og udarbejde business cases ud fra energibudgetter
- har forståelse for brugerprocesser og brugerbehov
- er positiv, imødekommende og at du ønsker at indgå i et team
Frederiksberg Kommune tilbyder et udviklende job i et godt socialt og fagligt miljø. Omgangstonen er uformel og præget af humor og hjælpsomhed, og lægger vægt på opgavesparring og fælles læring. Du får stor indflydelse på udformningen af din arbejdsdag med flextid og mulighed for hjemmearbejde.
I Driftsteamet i Ejendomsservice og Drift er der 14 medarbejdere med forskellige kompetencer og baggrunde. Sammen koordinerer og gennemfører Frederiksberg Kommune energirenoveringer og vedligeholdsprojekter. Organisatorisk hører de til under afdelingen By, Byggeri og Ejendomme, som er en del af By-, Kultur- og Miljøområdet i Frederiksberg Kommune.
Har du spørgsmål?
Denne rekruttering assisteres af Capax Recruitment i rekrutteringsprocessen. Har du brug for at høre mere inden du søger stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Rekrutteringskonsulent Monika Hürtig på telefon 29359810 eller mail mhu@cappac.dk. Vi indkalder løbene til samtaler og opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handikap.
Ejendomsservice og Driftsenheden er en enhed under By, Kultur og Miljøområdet i Frederiksberg Kommune. De håndterer dagligt planlagte og akutte vedligeholdelsesopgaver på den kommunale ejendomsportefølje som er i stor variation fra klassiske palævillaer til nye moderne ejendomme. Porteføljen består af ca. 250 ejendomme fordelt på ca. 490.000 m2, bestående af alt fra skoler, daginstitutioner, biblioteker, svømmehaller, beboelsesejendomme, plejecentre mv.
Jobinfo
Segment: Engineering
By: Frederiksberg
Region: Hovedstaden