DevOps Product Manager
Som erfaren Product Manager vil du få en nøglerolle i afdelingen, da du er med til at sætte retningen og sikre en effektiv DevOps understøttelse for nogle af de vigtigste IT-systemer. Du vil tage ejerskab på afdelingens kerneydelser og få ansvar for at etablere produktvision og high level produkt roadmap i tæt samarbejde med
kontorets product owners og vores væsentligste interne kunder, samt sikre den røde tråd på tværs af kontorets udviklingsteams. Du vil indgå som faglig leder af de tre product owners og to løsningsarkitekter i afdelingen. Tech stack’en består blandt andet af GitHub Enterprise, Artifactory, Jenkins, Rancher, elastic og Jira/Confluence til planlægning og opgavestyring.
I det daglige arbejder vi tæt sammen med både Infrastruktur afdelinger og UFST’s udviklingsprojekter, hvor du vil være med fra kodefasen til drift. Du kan se frem til varierende arbejdsopgaver samtidig med, at der er gode muligheder for læring og
kompetenceudvikling.
Ligeledes indebærer dine opgaver følgende:
- Udvikle og vedligeholde DevOps afdelingens strategi og sikre den er i overensstemmelse med kundernes behov.
- Nedbryde strategien til roadmaps (fokuseret på kundeværdi) i samarbejde med afdelingens kunder.
- Omsætte strategi og roadmaps til konkrete leverancemål på tværs af hele afdelingen og for de enkelte teams, sammen med afdelingens PO’ere.
- Vurdere UFST’s kortsigtede og langsigtede behov for DevOps understøttelse, både indenfor kompetencer, processer, praktikker og værktøjsunderstøttelse.
Krav til en DevOps Product Manager
Kandidaten har en relevant uddannelsesbaggrund indenfor IT eller tilsvarende relevant erhvervserfaring.
Det forventes, at du minimum har 3 års erfaring fra en lignende stilling f.eks. som product owner. Derudover skal kandidaten som min. have:
- Er forretningsorienteret herunder forstår og kan vurdere kundernes behov samt udfordringer
- Har god forståelse for CI/CD processer og DevOps principper
- Har erfaring med både udvikling og drift i større organisationer og gerne i det offentlige
- Har erfaring med faglig ledelse af mindre teams
- Har kendskab og forståelse til GitHub Enterprise, Artifactory, Jenkins, Rancher, elastic og Jira/Confluence
- Har flair for coaching af product owners
- Gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt
- God til at håndtere mange opgaver samtidigt og tage ejerskab
Det er en fordel:
- Har en teknisk baggrund og kender processerne i IT-udvikling
- Har erfaring som product manager
- Har kendskab til SAFe
- Trives med at præsentere for små og store forsamlinger