Kandidatudtalelse

Jeg vidste, at Danmark var et sted, jeg kunne se mig selv bo

Faglig baggrund

Justine Hénonin har en Master i Science & Technology med speciale i hydroinformatik & vandingeniør-arbejde. Hun er uddannet på Université de Nice-Sophia Antipolis i Frankrig. Hun har arbejdet i otte år for Dansk Hydro Institut (DHI). Hun er nu ansat hos Vandcenter Syd i Odense, med speciale i hydromodellering og hydraulik i urbane områder.

Rejsen til Danmark

De fleste franske ingeniører skal igennem et praktikophold og jeg kom ind hos den fransk DHI-filial som praktikant. Mens jeg var der, blev jeg tilbudt et fuldtidsjob, og jeg sagde ja med det samme.

Jeg rejste en hel del med arbejdet i løbet af de næste år, og tilbragte hvert år længere perioder på vores hovedkontoret i Danmark. Fra mit første besøg i landet, vidste jeg, at Danmark var et sted, hvor jeg kunne se mig selv bo.

Efter fire år hos DHI spurgte de mig, om jeg var interesseret i at skrive en ph.d. hos dem, og jeg sagde: “Bestemt – så længe det er i Danmark,” og det var sådan, jeg endte med at flytte til København.

Sidste år blev jeg kontaktet af Capax, der spurgte mig, om jeg ville være interesseret i at arbejde for Vandcenter Syd. Jeg er før blevet kontaktet af rekrutteringsbureauer, men har altid sagt nej tak med det samme. Denne gang lød jobbet dog rigtig interessant, og de var meget venlige og imødekommende i forhold til det hele, så jeg endte med at sige ja til et interview og fik jobbet.

Jeg arbejder primært med vandfordeling og kloaksystemer, så jeg bruger meget af min tid på hydrauliske beregninger, samt modellering -, vedligeholdelse – og konstruktion af komplekse hydro-systemer som eksempelvis kloakker. Som det nok er tilfældet for de fleste ingeniører, nyder jeg at arbejde inden for et felt, der er defineret af naturvidenskaberne, og jeg kan lide, at mit job har fokus på at hjælpe andre mennesker.

Mødet med de varme danskere

Jeg tror, ​​at udlændinge og danskerne selv ofte tænker på danskerne som koldere og lidt svære at komme ind på livet af, men min erfaring er, at det ikke nødvendigvis er sandt.

Jeg arbejdede for danske DHI i Frankrig, men vores arbejdskultur var ret fransk. Den er defineret af ikke at være så afslappet som den, der findes i Danmark, og der er en mere strengere hierarki. Du har længere arbejdsdage, og det forventes, at du gør alt hvad du kan for at klatre op ad karrierestigen – og det er gennem det, at du ofte vinder respekt.

Jeg kan ikke tale for alle danske virksomheder, men det sted, jeg er nu, samt DHI i Danmark er meget mere afslappede og åbne. Respekt er noget du tjener gennem dit arbejde på projekter, og den er baseret på fortjeneste – på det du rent faktisk yder. Vi har også en meget fladere hierarki i Danmark.

Alle ved, at man i Frankrig kysser hinanden på kinden, når man mødes. Folk tror generelt, at det er lig med, at man er meget tætte på hinanden. Virkeligheden er dog, at det er kind mod kind. Når mennesker mødes i Danmark, giver de tit hinanden et kram – og det er en hele kroppen. Jeg kan huske første gang, jeg var i Danmark og fik et kæmpekram af en kollega, dagen før jeg skulle tilbage til Frankrig. Jeg blev lidt befippet og var lige ved at forsikre hende om, at jeg ikke var ved at dø, og at jeg snart kom tilbage. Jeg tror ikke, at man kan kalde et folkefærd, der krammer på den måde på en arbejdsplads for kolde.

På den anden side tager det længere tid af få nye venner i Danmark end i Frankrig. Du bliver ikke venner med en dansker over en drink eller to – det tager uger og måneder, før du bliver inviteret hjem til dem. En dansker fortalte mig, at mange danskere møder deres bedste venner tidligt i livet, og ofte ikke føler noget særligt behov for at føje flere nære venner til listen. Jeg ved ikke, om det er en overgeneralisering, men hvis jeg skulle pege lidt fingre af danskerne, så kan de godt være lidt stammeagtige og konservative – både som grupper af venner og som nation. Et godt eksempel på det er julefrokosterne. Du har én med dine venner, en med din familie, en med familievennerne, den på arbejdspladsen – og så videre …. og menuen er nøjagtig den samme hver gang! Det ville aldrig fungere i Frankrig….

Helt overordnet har min tid i Danmark været fantastisk. Folk er venlige, og jeg elsker at leve i København. Jeg tror, byen har den perfekte størrelse for en hovedstad, og jeg elsker cykelkulturen.

Den eneste hurdle er sproget. Jeg kan huske første gang jeg kom til København og forsøgte at fortælle buschaufføren på så mange forskellige måder, som jeg kunne komme på, at jeg gerne ville til ‘Hørsholm’. Lige meget hvad jeg forsøgte, kigge han bare undrende på mig. Man kunne sige, at det i grunden var heldigt, at jeg rent faktisk endte der, hvor jeg gerne ville hen.