Outplacement

Afskedigelse af en eller flere medarbejdere er hårdt for både medarbejder og virksomhed. Der er meget at tænke på for begge parter, ikke mindst at hjælpe den eller de berørte medarbejdere godt videre i karrieren, men også lempe jer i forhold til en besværlig proces.

Hos Capax er vi specialister i rekruttering i både it- og ingeniørbranchen. Vi har overblik over branchen og et bredt nationalt såvel som internationalt netværk. Derfor tilbyder vi skræddersyede outplacement-forløb, hvor vi tager hånd om den eller de berørte medarbejdere.

Alle outplacement-forløb hos os er individualiserede, baseret på den enkeltes kompetencer, udviklingsmuligheder og ønsker. Det betyder, at den afskedigede medarbejder får dybdegående sparring fra vores specialiserede karrierekonsulenter og hjælpes godt videre i karrieren. Derudover får den enkelte medarbejder rådgivning omkring CV, jobsøgning og aktivering af netværk.

Indhold af
outplacementforløb

Forløbsmuligheder

BASIS

Et Basis-forløb indledes med udarbejdelsen af en personlighedstest, der kan hjælpe med afklaring af videre forløb, og som bliver omdrejningspunktet for nævnte. I dette forløb bliver der tilknyttet en personlig karrierekonsulent, som vil være sparringspartner for den afskedigede medarbejder. Forløbet er tilpasset personlige ønsker og behov. Vi fokuserer på afklaring af den enkeltes kompetencer, mål og værdier.

PREMIUM

Et Premium-forløb indledes på samme måde; med udarbejdelsen af en personlighedstest, der skal hjælpe i forhold til afklaring af videre forløb og forsat fungerer som omdrejningspunktet for forløbet. I dette forløb bliver der ligeledes tilknyttet en personlig karrierekonsulent og herudover tillægges et ekstra niveau ved aktivering af et professionelt netværk, som bidrager med sparring og inspiration. Forløbet sammensættes, så det afdækker den enkeltes behov og ønsker.

EXECUTIVE

Dette forløb er skræddersyet til ledere. Et Executive-forløb indledes på samme måde som de to andre forløb; først udarbejdelse af en personlighedstest, der skaber afklaring for videre forløb og derefter fungerer som omdrejningspunktet for resten af processen. I dette forløb vil den afskedigede leder opleve rådgivere med stor indsigt i lederes jobvilkår samt jobmarkedet, med indgående kendskab til de udfordringer og overvejelser, man gennemgår som jobsøgende.

Ønsker du at vide mere om outplacement hos Capax?

Kontakt

Capax Marianne

Marianne Petersen

Chefkonsulent og teamleder

+45 51689858
mkp@capax.dk